8:30  Ankomst og registrering

9:00  Velkomst

v. Nina Smith, prorektor for det akademiske område
Aarhus Universitet har en meget lang tradition for at samarbejde med gymnasieskolerne. Det gælder både inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder og i særdeleshed inden for det naturvidenskabelige område, hvor universitetet tilbyder en lang række opkvali­fice­ringsforløb for gymnasielærere med informationer om de seneste forskningsresultater. Som et af årets højaktuelle emner er universitetet stolt over at kunne præsentere en række forskningsmæs­sige vinkler på emnet ”klima”, som forhåbentlig kan være til stor inspiration for det tvær­faglige arbejde i gymnasierne.

9:15  Jordbrug og klimaændringer – udfordringer og løsninger

v. professor Jørgen E. Olesen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugs­videnskabelige Fakultet
Den nyeste vurderingsrapport fra FN's klimapanel viser, at det bliver meget vanskeligt at und­gå klima­ændringer på mindre end 2-3 °C. Det har betydelige konsekvenser for verdens føde­vareproduktion og for samspillet mellem landbrug og natur. Samtidigt er fødevareproduk­tionen ansvarlig for betydelige udledninger af en række forskellige drivhusgasser. Den stadigt stigende befolkningsvækst og velstand på verdensplan vil medføre stigende behov for føde­vareproduktion og med pres på verdens ressourcer (især jord, vand) og øgede udledninger af drivhusgasser. Der er derfor behov for nye landbrugs­produk­tionssystemer, der både er til­passet klimaændringer og har reducerede udledninger.

9:55  Klima og samfundsøkonomi efter Stern-rapporten; fra cost-benefit til risiko-analyse

v. professor Michael Skov Andersen, Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser
I 1990’erne fremkom en del økonomiske analyser, som ud fra et lineært syn på klimaændringerne førte til konklusioner om, at en ambitiøs klimapolitik ville føre til store omkostninger og ikke kunne passere en cost-benefit analyse. Med Stern-rapporten har de økonomiske analyser taget en ny drejning, hvor den anvendte metode er risiko-analyse og ikke cost-benefit. Stern-rapporten vurderer omkostnin­gerne ved en laden-stå-til politik til mellem 5 og 20 pct. af BNP årligt og i al fremtid.

10:30  Pause

10:45  Fra vind til elektricitet

v. centerleder Steen Mortensen, Danish University Wind Energy Training, AU-HIH
Hvordan er udviklingen i udnyttelsen af vindkraft til fremstilling af elektricitet? Hvordan ser dagens teknologi ud? Hvordan er en vindmølle opbygget, og hvordan forventes udnyttelsen af vindkraft at udvikle sig de kommende år?

11:25  Sundhed og klima

v. professor, dr.med. Ole Færgeman
Global opvarmning er forbundet med  sygdom hos mennesker på 2 måder. For det første vil visse sygdomme blive mere udbredte som følge af global opvarming. Eksempler er fejlernæring og infektionssygdomme som malaria og dengue feber. For det andet er der sygdomme, som deler årsager med klimaforandrin­ger. Eksempler er fedme, suk­kersyge og hjertekarsygdomme, som bl.a. skyldes høj indtagelse af kød og mælk fra dyr, der tegner sig for 18% af den menneskelige udledning af drivhusgasser.  Med samme tiltag kunne vi modvirke global opvarmning og fremme menneskelig sundhed.

12:00  Erfaringsudvekslingsbørs

Har du et godt klimaprojekt, som du enten har afprøvet, eller kunne tænke dig at afprøve, så kom og introducer det for dine kolleger. Du kan også få mulighed for at se nogle af Aarhus Universitets klimatilbud, f.eks. gymnasieekskursioner, besøg af en forsker, mv. - Se mere om mulighederne her.

12:15  Frokost

13:00  Klimapolitik og jura – hvad er interessant?

v. professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og leder af Klimasekretariatet
De internationale relationer og den lovgivning, der anvendes på klimaområdet, er præget af mange ud­fordringer. De forhandlinger og de mange aktører, der indgår i de forhandlinger, der går forud for FN’s klimatopmøde i København til december 2009, er gode eksempler på den aktuelle situation. Ikke mindst EU’s rolle er central og interessant. Der inddrages de danske myndigheders lovgivningskom­pe­ten­ce og roller – i for­hold til det internationale samfund, i EU og i forhold til deres borgere. Er den mindre væsentlig end det, vi typisk hører? Kan indsigten bruges i undervisningen på gymnasierne, bl.a. til at forklare eleverne om globaliseringens betydning for politik og lovgivning? Og hvordan er samspil­let mellem naturvidenskab, teknisk videnskab og samfundsvidenskab inden for klimaområdet?

13:40  Klimaforandringer gennem jorden historie – hvad er et ”normalt” klima?

v. lektor Marit-Solveig Seidenkrantz, Geologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet
I den efterhånden længe verserende klimadebat glemmer man ofte at tage højde for de naturlige klima­svingninger, som er foregået gennem hele Jordens historie. Få et overblik over nogle af de vigtigste me­kanismer, der spiller en rolle for Jordens naturlige klimavariationer, og få et indblik i jordens naturlige klimatiske udvikling som baggrund for forståelsen af nuværende og fremtidige menneskeskabte klima­forandringer.

14:15  Pause

14.30  Climate change as a challenge for conflict research - foredraget foregår på engelsk

v. lektor, dr.phil. Johanna Seibt, Institut for Filosofi og Idehistorie, Det Humani­stiske Fakultet

15:10  Klimaændringer – en udfordring til kristendommen

v. lektor Ulrik Becker Nissen, Afdeling for Systematisk Teologi, Teologi
Klimaændringerne rejser nogle fundamentale spørgsmål til og udfordringer for kristen­dommen. Har kristendommen en del af ansvaret for klimaændringerne? Rummer den svar på disse udfordringer? Indlægget vil pege på dels de centrale udfordringer til kristen­dommen i forhold til klimaet og dels antyde nogle mulige svar på disse.

15.45  Pause

16.00  Klima og klimaforskning i historisk perspektiv - foredraget foregår på engelsk

v. lektor Matthias Heymann, Institut for Videnskabs­studier, Det Naturviden­skabelige Fakultet
Forståelse af klima og klimaændringer har skiftet betydeligt i det 20. århundrede. Historisk forskning viser, at der er et kompliceret forhold mellem reale temperaturændringer, klimaforskning og forståelse af klimaet. Når temperaturer ændrer sig, betyder det ikke automatisk, at videnskaber eller samfundet tror i klimaændringer og begynder med klimaforskning. Så, hvad var forudsætninger for nutidens klima­forskning?

16:40  Kan vi redde verden?

v. Dan Jørgensen, medlem af Europa-parlamentet, spidskandidat for Socialdemokra­tiet, næstformand i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, medlem af Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer
Klimaproblemerne set ud fra det politiske perspektiv i Europa-Parlamentet. Hvordan tegner de frem­ti­dige forhandlinger om en global klimaaftale?

Deltagelse i Workshoppen kræver særskilt tilmelding

Noter "Ønsker deltagelse i Workshop" under "Andet/andre oplysninger" på tilmeldingsblanketten.

17.00  Workshop – Hvad kan universitetet og gymnasierne bruge hinanden til?

Universitetet tilbyder i dag: Besøgsservice, inspirationsdage osv. Har gymnasiet specielle ønsker? Hvor ses mulighederne? Samarbejder på tværs af gymnasierne?
Der vil være et antal repræsentanter for flere hovedområder på AU.    

18.00  Afslutning (let anretning mod betaling)