Jørgen Mads Clausen er bl.a. bestyrelsesformand for Sauer-Danfoss A/S, formand for DI Energibranchen og for Højteknologifonden.

- Indsatsen mod den globale opvarmning kan udvikles som en vigtig spidskompetence for erhvervslivet, i tæt kombination med målrettet forskning på området. Konferencer som denne er gode til at skubbe på ideerne, taler vi fx kun sammen i Dansk Industris kreds kan der være en tendens til at tale for meget ud fra det samme univers. Modsat må politikerne lytte til forskere og industri for at kunne støtte ikke bare det, der virker, men også hvad det kan betale sig for virksomhederne at investere i.

- Danfoss arbejder fx allerede med at sælge energibesparende teknologi til andre virksomheder, uden større succes. Alle siger energibesparelser er en god ide, men at de ikke kan finde pengene. Her vil strammere reguleringer til fordel for hvad der reelt er profitable energibesparende investeringer på længere sigt hjælpe. Virksomhederne går ikke med, hvis de ikke fra start kan se fordelene på bundlinjen. Vi accepterer umiddelbart energi-reguleringer omkring et nyt hus, men der hvor det virkelig batter, i de store industriprocesser er der modstand mod reguleringer. Man sidder for fast på pengene, selv om teknologien er der.

- Forskerne og befolkningen skal være med hele vejen, uden Risø og Danmark som helhed havde vi ikke været førende på fx vindmølle-området i dag. Der ligger et hav af nye muligheder åbne for nye, specialiserede energiteknologiske virksomheder her og nu, hvis vi forstår at agere fremadrettet.

Danfoss omsætter i dag for 22 mia. kr. om året, og beskæftiger cirka 22.000 ansatte fordelt på 70 fabrikker i 25 lande.

www.danfoss.com

Jørgen Mads Clausen er taler på konferencens tema 4, session 2, torsdag d. 5. marts kl. 16-18

Ansvarlighed er et valg

Poul Anker Lübker er direktør for Lübker Golf Resort ved Nimtofte på Djursland. Kåret som verdens bedste nye golfanlæg af amerikanske GOLF Magazine i 2008.

- Vores grundide er, at det moderne menneske ikke ønsker at ødelægge, men derimod hjælpe og bevare naturen. Vi har valgt at indrette os som moderne mennesker tænker.

- Som virksomhed har vi fokus på at indgå i harmoni med lokalområdet, på ansvarlighed på energiområdet og på naturgenopretning i dialog med interessegrupper, planlæggere og andre som indgår lokalt. Vi prøver at opføre os fornuftigt, vise social ansvarlighed og gøre noget regulært i praksis. Derfor er konferencen et oplagt sted at være med for os.

- Mange virksomheder i Danmark prøver at komme uden om regler og begrænsninger på miljøområdet, vælger at gå i infight for at slippe uden om, i stedet for at tænke længere frem. Vi tror på vore gæster gerne vil have vi gør noget nu, og tænker det ind i hele projektets profil. Det er muligt at vælge en anden vej. Det handler også om tal på bundlinjen, klart. Men når vi fx laver et varmeanlæg der er mere end CO2 neutralt, genopretter vådområder eller investerer i restaurering af en 5.200 år gammel jættestue sammen med Nationalmuseet, opnår vi at styrke profilen, også på lidt længere sigt, i overensstemmelse med kundegrundlagets holdninger.

- Vi har valgt at påtage os et ansvar, at udvikle aktiviteterne i harmoni med lokalsamfund og natur, det er det styrende for os.

www.lubker.com

Poul Anker Lübker er taler på konferencens tema 5, session 1, torsdag d. 5. marts kl. 13.30 - 15.30

Aqqaluk Lynge er digter, forfatter og politiker, vicepræsident i Inuit Circumpolar Counsil ICC, der repræsenterer beboerne omkring polarcirklen i Canada, Alaska, Rusland og Grønland. Formand for ICC Grønland.

- Det er vigtigt at der er en stemme fra den arktiske befolkning med på en sådan konference. De sidste ti år har jeg fulgt klimaudviklingen tæt på, og man kan roligt sige: det er her det sner! Dialogen er nødvendig for at presse beslutningstagerne på klimaområdet, ikke mindst de der skaber drastiske indgreb, som rammer vores levevilkår så direkte, som det er sket. Hav - og luftforureningen fra de store industrier i USA, Østen og det gamle Sovjetunionen havner her, vi ligger i centrum af alt - det der er smukt og godt og de dårlige ting fra den industrialiserede verden. De af os, der skal leve af de vilde dyr presses både af klimaændringerne og af de store virksomheder der har gjort såkaldt dyrevelfærd til en levevej. Situationen er meget vanskelig for os, hele vores kulturelle baggrund er under pres.

- Vi vil have mere viden fra de mange hundrede forskere, der beskæftiger sig med os. I Polaråret 2008 havde vi et tæt rend af forskere heroppe, men ingen fortalte os, hvad de fandt ud af. Vi havde tidligere et godt samarbejde med Sv. Aukens miljøministerium, men Fogh-regeringen skar som det første 200 mio. kr. på forskningsområdet, og har isoleret sig selv og Danmark fra resten af verden på miljøområdet. Det er næsten skæbnens ironi, at FN´ s afsluttende klimakonference holdes i København!

http://inuitcircumpolar.com

Aqqaluk Lynge er taler på konferencens tema 6, session 5, fredag d. 6. marts kl. 14.00 - 16.00

Miljøøkonom Kirsten Halsnæs er programleder for DTU´ s Klima Center, som er forankret på Risø. Medlem af FN´ s Klimaekspertpanel:

- Det særlige ved konferencen er det fokus der er på implementering af løsninger, på hvordan vi skaber de konkrete samfundsmæssige rammer, juridisk, økonomisk osv. I den generelle diskussion er vi der, at alle ved, der er et problem, som skal løses. Nu skal vi bevæge os fra de overordnede erklæringer til praksis, have de økonomiske og samfundsmæssige aspekter ind, så teknologien kan komme i brug.

- FN´ s Klimatopmøde i København står overfor samme udfordring. Vi er ved at være trætte af overordnede, politiske fælles-erklæringer, der lover at 80 % reduktion af drivhusgasserne er mulig i 2050. Nu vil vi se hvordan det skal gøres, have nogle bud på, hvilke samfundsmæssige rammer der skal til for at nå målet og på, hvordan disse rammer skabes. Århus-konferencen kan lægge direkte op til at konkretisere de politiske

De største barrierer ligger i at få ændret den overordnede udviklingsretning i tide, få de samfundsmæssige aspekter på plads, i at få u -landene med.

- Sagen er, at vi reelt endnu ikke ved, hvordan vi får det gjort, på så kort tid. Der er kun 40 år til det.

www.risoe.dtu.dk

Kirsten Halsnæs er taler på konferencens tema 1, session 2, torsdag d. 5. marts kl. 16.00 -18.00

Dan Jørgensen (S) er medlem af Europaparlamentet, og næstformand for parlamentets miljøudvalg. Forfatter til bogen ” Grøn globalisering -miljøpolitik i forandring” (Hovedland 2007)

- Konferencen i Århus er utrolig vigtig, fordi den er så god en optakt til FN´ s møde i København i december. Den fokuserer som noget helt afgørende på, at det er i krydsfeltet mellem politik, videnskab og offentlighed, svarene skal findes. Når vi kombinerer viden og politik får vi i højere grad en diskussion, der fokuserer på løsninger, på hvad der så kan lade sig gøre rent praktisk.

- Samtidig er det en enestående lejlighed til at formidle konklusionerne direkte videre til Danmark og de andre lande som både er repræsenteret her og på FN´ s møde. USA, Kina og EU er de største spillere i klimasagen og det er mellem disse parter der skal findes bæredygtige kompromisser. Problemerne er omfattende, men på den anden side er det nemmere i dag at nå frem til enighed, fordi der er et stigende globalt engagement til stede.

- Alle ved, der skal gøres noget. Handelspolitiske forhindringer, som spærrer for initiativer må af vejen, det gælder ikke mindst for Kina. Her må tilføres midler til den nødvendige energi og teknologi, og patenter og toldmure som bremser den nødvendige udvikling må brydes ned.

www.danj.dk

Dan Jørgensen er taler på konferencens tema 1, session 4, fredag d. 6. marts kl. 10.30 - 12.30

Agronom og journalist Thomas Færgemann er direktør i tænketanken Concito, Danmarks største grønne netværk med 70 virksomheder, forskere, organisationer og enkeltpersoner med viden på klimaområdet. Stiftet i september 2008:

- Vi er gået ind i klimadebatten med det primære formål at kunne pege på konkrete svar på de problemer, der melder sig. Vi mener klimaudfordringer kan gøres til en vindersag, når forskere, erhvervsliv, politikere og andre sætter sig sammen med det formål at finde frem til håndgribelige løsningsforslag. En ting er jo at forskere finder ud af, hvor galt det står til, informationer fx politikere kan have brug for. Men det afgørende er, hvordan vi så reducerer CO2-udledningen med 20-30-40 procent, eller hvad forskere og politikere nu bliver enige om er nødvendigt.

- Her matcher Århus-konferencens opbygning vores tænkning, fordi den netop inddrager de forskellige grupperinger i en fælles drøftelse, og derfor satser vi en del kræfter på at være med.

Concito deltager med fast bemanding i alle temakonferencer, og målet er at kunne præsentere FN´ s Klimakonference i november for et samlet katalog med overblik over de løsningsmodeller, Århus-konferencen finder frem til.

http://concito.info/

Kim Klastrup er branding- og marketingsdirektør i Grundfos A/S.

Grundfos satser på mange områder i klimatopmødeåret, under den fælles overskrift:

” Future now ”.

- Vi mener det er på høje tid der for alvor kommer gang i reduktion af energiforbrug og CO2 udledning. Teknologien til fx lavenergi- pumpesystemer har vi for længst udviklet, men vi ser at produkterne ikke bruges. Der er stadig udbredt skepsis og manglende lyst til at tage den marginale mer-investering ved brug af lavenergipumper, selv om tilbagebetalingsperioden forlænges. Det er kort sagt blot en dårlig undskyldning. Præcis som med sparepærerne, førstegangsinvesteringen lidt højere, men gevinsten større på lidt længere sigt.

- Vi har brug for at politikerne i kølvandet på den kommende globale klimaaftale, der skal afløse Kuoto-protokollen, følger op med lovgivning, der fremmer brugen af lavenergiprodukter og teknologiske løsninger. Politikerne kan ikke nøjes med at vende sig mod os og kræve teknologiske svar, flere samfundsmæssige reguleringer er nødvendige.

- Dialog mellem forskere, politikere, industri m.fl. er vigtig for at nå en højere, fælles bevidsthed om at der skal ske noget. Det er afgørende, at der verden

over sidder meningsdannere, som på deres niveau kan påvirke de nødvendige lovgivningsprocesser. En fælles klimaaftale er selvfølgelig vigtig, men uden holdninger til hvordan målene nås, hvordan de teknologiske løsninger tages i brug, går det ikke. Det så vi med FN´ s millennium - mål på klimaområdet, som var gode nok, men hvor absolut intet skete.

www.grundfos.com

Marit-Solveig Seidenkrantz forsker og underviser ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet.  Medlem af universitetets tværfaglige Klimapanel, af Magellan Steering Committee, ESF og Dansk repræsentant i ESSAC.

- Naturvidenskaberne ser mest på, hvorfor klimaet udvikler sig som det gør, og her ligger stadig meget forskning og venter. Men der er samtidig et stort behov for at politik, økonomi, forskning og samfundet bredt set, finder et fælles fokus og finder frem til konkrete forslag ud fra de muligheder vi har og samtidig forholder sig til, hvilke konsekvenser eventuelle valg har. Maringeologien giver os viden om hvordan klimasystemerne fungerer ned i detaljerne, fx om at den globale opvarmning kan give temperaturstigninger nogle steder – og fald på andre. Vi må fortsat arbejde på at nuancere vores viden, se på de reelle konsekvenser af forandringerne, af de menneskeskabte og de naturlige. Klodens historie er vores laboratorium, og vi har brug for at forholde os eksakt til forholdene, uden at forfalde til forenklende forklaringsmodeller og løsninger. 

- Der har været al for megen polarisering i debatten om klimaforandringer. Styrkepunktet ved konferencen i Århus er anderledes, fordi den samler sig om, hvordan vi tager konsekvenserne af det vi ved, af det, naturvidenskaberne har lagt frem. Hvordan skal samfundet reagere på denne viden?

www.geo.au.dk

Landskabsarkitekt Ellen Braa er ny professor ved institut for Skov & Landskab på LIFE, det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Medlem af konference-komiteen.

- Innovation, nye ideer, opstår ofte når kendt viden præsenteres i nye fora, hvor andre kan se nye indfaldsvinkler til et problem. Det unikke ved denne konference er, at den ikke kun henvender sig til forskere, hvilket er det mest almindelige. Den søger en dialog på tværs af fag og interesser, den er en mulighed for at skubbe til handlingsleddet i en større global sammenhæng, fordi den kan skabe flere, nye berøringsflader og større fælles bevidsthed, på tværs af fag og interesser.

- Når diskussionen i den grad er kommet med på det politiske niveau nu, skyldes det netop kombinationen mellem forskere med viden på området og menigmands voksende interesse bredt set.  Alle oplever fx monster- regn i Danmark som et forholdsvis nyt fænomen, det skærper opmærksomheden og presser de forskellige politiske niveauer til at forholde sig til problemerne og tænke mere handlingsorienteret.  Vi kan konstatere, at vejret opfører sig anderledes, men er der så noget at gøre ved det?  I sig selv er det unikt, at vi endelig er kommet hertil, det er helt afgørende at de forskellige interesseområder når hinanden, ellers sker der intet.

www.life-ku.dk