af Lis Fisker Langkjer

23. juni præsenterede Klimasekretariatets leder, prof. dr. jur. Ellen Margrethe Basse, EU-kommissionen for konklusionerne fra Beyond Kyoto-konferencen, formuleret som: ”Syv anbefalinger fra Aarhus – hvad gør vi ved klimaændringerne?”.

På mødet rapporterede PEER, Partnership for Environmental Research , om erfaringerne med nationale klimatilpasnings-strategier og klimapolitik, og det var i den sammenhæng lederen af Aarhus Universitets Klimasekretariat  fremlagde de syv forslag fra Beyond Kyoto-konferencen.

Det er Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet som indgår i samarbejdet i PEER, der er en sammenslutning af syv europæiske forskningscentre, stiftet i 2001. PEER står for tværfaglig miljøovervågning og – forskning, baseret på samarbejde både indenfor – og udenfor EU-området.

PEER-RAPPORTEN

Nu, hvor effekter af klimaændringerne er ved at vise sig, er mange lande begyndt at udvikle nationale tilpasningsstrategier. Danmark fik sin klimatilpasningstrategi i marts 2008.

Erfaringerne i udviklingen af tilpasningsstrategier diskuteres grundigt i den nye rapport ”Europe adapts to Climate Change: Comparing National Adaptation Strategies”. Forskerne har analyseret tilpasningsstrategierne i ti EU-lande: Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Letland, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og UK.

Rapporten konkluderer, at de faktorer, der driver udviklingen af politikker på tilpasningsområdet, er meget forskellige fra land til land. Landene har dog det tilfælles, at udviklingen inden for klimatilpasning går meget hurtigt. I Danmark har erkendelsen af, at klimaændringerne er et faktum, spillet en væsentlig rolle for strategiens tilblivelse. I andre lande er det konkrete erfaringer med stormflodshændelser eller hedebølger,  der har motiveret udviklingen af en klimatilpasningsstrategi.

BEHOV FOR FORSKNING

Der et presserende behov for ny forskning i klimatilpasning, der kan forbinde innovativ forskning med de politiske behov lokalt, regionalt og i samfundenes sektorer. Men med få undtagelser er en sådan forskning endnu ikke sat i gang. Ny forskning kan resultere i nye muligheder for problemløsning på tværs af sektorer og forvaltningsniveauer, og kan sætte fokus på en hensigtsmæssig udnyttelse af de muligheder, der opstår inden for nogle sektorer på grund af klimaforandringerne.

Rapporten udpeger en bred vifte af muligheder for at håndtere disse forskningsbehov. I Danmark er der f.eks. etableret en koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning. Den har til formål at tilvejebringe det bedst mulige data- og vidensgrundlag for kommende beslutninger om klimatilpasning i samfundet. Andre lande, f.eks. Tyskland og Storbritannien, har lignende organisationer, som skal bygge bro imellem forskningen og beslutningstagerne på klimatilpasningsområdet

BEHOV FOR KOMMUNIKATION

Hovedforfatter på rapporten er dr. Rob Swart, miljøforskningsinstitutionen Alterra i Nederlandene. Han siger, at kommunikation om klimatilpasning er væsentlig:

”Kommunikation og øget bevidstgørelse bliver nødvendig for at få offentlighedens støtte til tilpasningstiltag, og for at hjælpe de parter i samfundet, der berøres direkte af effekterne af klimaændringerne, med at tilpasse sig. Fordi tilpasning til klimaændringerne er meget forskellig fra forebyggelse af klimaændringerne, skal kommunikationen skræddersys til tilpasning. Det gælder også for udveksling af erfaringer fra tilpasningstiltag,” siger dr. Rob Swart.

Én styrke i de fleste landes strategier er, ifølge rapporten, en systematisk tilgang på tværs af sektorer og planer for at involvere alle relevante parthavere i udformningen og implementeringen af strategierne.

Blandt svaghederne er, at implementering, evaluering og tilførsel af tilstrækkelige ressourcer hidtil har fået ringe opmærksomhed.

PEER-partnere offentliggjorde tidligere i år rapporten ”Climate Policy Integration, Coherence and Governance” om nødvendigheden af i højere grad at integrere tiltag i forbindelse med klimaændringer i andre politikområder som økonomi, transport og arealanvendelse. Rapporten er omtalt på dmu.dk 

Forsker, ph.d. Svend Binnerup (DMU), tlf. 4630 1373, sbi@dmu.dk
Dr. Rob Swart (Alterra, Nederlandene), tlf. +31 (0) 317 481 193, rob.swart@wur.nl

Europe Adapts to Climate Change: Comparing National Adaptation Strategies. PEER Report No 1. Helsinki: Partnership for European Environmental Research. Swart, R.J., Biesbroek, G. R., Binnerup, S., Carter, T.R.,  Cowan, C.,  Henrichs, T., Loquen, S., Mela, H., Morecroft, M.D., Reese, M., & Rey, D. 2009. 280 pp.

Rapporten (på engelsk)

Danmarks klimatilpasningsstrategi

PEER’s hjemmeside

 De syv anbefalinger fra Beyond Kyoto

De syv anbefalinger lyder, i overskrifter:

1.”Alle dele af samfundet skal inddrages i fremtidens klimaløsninger”.

2.  ”COP15 bør inddrage Århus-konventionens grundtanker om demokrati og medbestemmelse for at sikre borgerinddragelse i klimaløsningerne”.

3.”Bæredygtig udvikling kræver inddragelse af lokalbefolkningen i de Arktiske områder”.

4.”Biodiversitet skal være en integreret del af klimaindsatsen”.

5.”Landbrugets produktivitet skal forbedres uden brug af mere vand og jord”.

6.”Nanoteknologi vil føre os til den næste industrielle revolution og bidrage med de afgørende teknologiske gennembrud i udviklingen af bæredygtige energiløsninger”.

7. ”Fremtidens energiløsninger: et nyt CO₂-handelssystem, som stimulerer brugen af ny teknologi direkte”.

Fuld version her på siden