Kære modtager
KFT Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning har oprettet sin egen hjemmeside.
Her kan du fremover finde nyt om KFTs arbejde og nyheder om forskning i klimatilpasning, møder, konferencer og workshops mv.
Du modtager dette vort første nyhedsbrev, fordi du allerede er registreret i vores mail-database.
Nyhedsbrevet fortæller om:
KFT Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning
KFT - Koordineringsenhed for Forskning i klimatilpasning udspringer af regeringens klimatilpasningsstrategi. Den skal sikre, at danskerne tilpasser sig virkningerne af klimaændringerne i tide. KFT skal sikre en bedre koordinering og deling af såvel eksisterende som ny viden mellem de forskningsmiljøer, der arbejder med klimatilpasning.
KFT er placeret på Aarhus Universitet og ledes af en styregruppe, vejledes og bistås af et forskningsfagligt rådgiverpanel og har et sekretariat.
Første møde i Forskningsfagligt rådgiverpanel
Det forskningsfaglige rådgiverpanel skal understøtte KFT-sekretariatet med den overordnede faglige rådgivning. Panelet har holdt sit første møde den 30. september 2008.
Kortlægning af klimaforskningsaktiviteter og kompetencer
KFT kortlægger de nationale forskningsaktiviteter og forskningskompetencer inden for klima og klimatilpasning hos samtlige forskningsinstitutioner i Danmark med forskningsaktiviteter inden for klima og klimatilpasning. Kortlægningen tager sit udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse i oktober 2008.
Venlig hilsen
KFT-Sekretariatet
Kontakt: kft@dmu.dk