DU ER HER: KFT » Produkter » Nyhedsbrev2

Nyhedsbrev2

Nyhedsbrev nr. 2

Kære modtager

KFT – Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning – har sin egen hjemmeside.

Her finder du nyt om KFT’s arbejde og nyheder om forskning i klimatilpasning, møder, konferencer og workshops mv.

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du allerede er registreret i vores mail-database.

Nyhedsbrevet fortæller om:

Arbejdsplan for KFT
KFT-styregruppen har godkendt arbejdsplan for KFT 2009. Af status for KFT, november 2008, fremgår, at KFT i stort omfang har fulgt arbejdsplan for 2008.

Kortlægning af klimaforskningsaktiviteter og -kompetencer
KFT kortlægger de nationale forskningsaktiviteter og -kompetencer inden for klimaforskning ved de offentlige forskningsinstitutioner. Kortlægningen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse i oktober 2008. Det er besluttet at udbygge kortlægningen til også at omfatte ph.d.-studerende og postdoc’er og forlænge spørgeskemaundersøgelsen til og med 16. december 2008.

Der har frem til oktober 2008 været en svarprocent på 56, svarende til 413 forskere, hvoraf ca. halvdelen beskæftiger sig med tilpasningsforskning. Kortlægningen er godt i gang.

Andet møde i Forskningsfagligt rådgiverpanel
Det forskningsfaglige rådgiverpanel har holdt sit andet møde den 12. november 2008. Der er udarbejdet en plan for panelets videre arbejde.

KFT deltager i COP14
Klimatopmødet varer til 12. december. En dansk stand viser dansk klimaforskning, klimatilpasning og -overvågning under FN's COP14-konference i Poznan i Polen.

Sammen med DMI, GEUS og Energistyrelsen er KFT repræsenteret på standen, hvor besøgende kan få mere at vide gennem præsentationer og brochurer, herunder KFT’s folder.

Om KFT på engelsk
En fyldig tekst fortæller på engelsk om baggrunden for KFT, KFT’s organisation og dens mål og virke. Teksten findes på KFT’s hjemmeside.

Venlig hilsen

KFT-Sekretariatet

Kontakt: kft@dmu.dk

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 16.03.2011