Koordineringsenheden for forskning i klimatilpasning 2. september 2008
Kommissorium for KFT-forskningsfagligt rådgiverpanel J. nr. DMU-75-00059
Kommissorium Forskningsfagligt Rådgiverpanel
Det forskningsfaglige rådgiverpanel skal understøtte KFT-sekretariatet med den overordnede faglige rådgivning og bistå med forslag til prioritering og tilrettelæggelse af de tværgående forskningsfaglige indsatser som iværksættes af KFT. Rådgiverpanelet kommenterer koordineringsenhedens overordnede forskningsfaglige arbejdsplan. Medlemmerne skal med udgangspunkt i egen faglighed medvirke til at fremme aktiviteter herunder tværfaglige initiativer, der kan understøtte KFTs arbejde.
Det forskningsfaglige rådgiverpanel opfattes ved sin repræsentation af faglig kompetence som et autoritativt forum på niveau med for eksempel en programkomite under det strategiske forskningsråd og har derved de nødvendige forudsætninger for at være i dialog med de forskningsrådgivende fora og bevilligende instanser samt den forskningsfaglige aktivitet, som foregår i enhedens regi.
Konkret betyder det, at det forskningsfaglige rådgiverpanel bistår sekretariatet og KFT i øvrigt:
Det forskningsfaglige rådgiverpanel udgøres af 15-20 medlemmer som er valgt for en 2 års periode. Formanden udpeges af KFT-Styregruppen. Panelet vil ved det første møde introduceres til KFT og tiltræde sit kommissorium. Herefter mødes panelet mindst 2 gange om året. KFT-sekretariatet fungerer som sekretariat for panelet.
Kommissoriet er godkendt af KFT-styregruppen den 29. august 2008.